3 DIYs til pengegaver

3 DIYs til pengegaver

3 sjove DIYs pengegaver, som du kan lave derhjemme

FriRUMLab giver her 3 bud på hvordan du selv kan lave sjove pengegaver til konfirmanden med brug af genbrugsmaterialer fra hjemmet. FriRUMLab er et kreativt og alternativt lege og læringsrum, hvor børn, unge og voksne kan eksperimentere med mulighederne i overskudsmaterialer.


Den nemme – Dåsen

 

 

 

Du skal bruge:

  • Stor dåse
  • Papir/karton
  • Pinde fx sugerør/grillspyd
  • Limstift
  • Penge

 

Print billeder af konfirmanden ud i forskellige størrelser.

Tag en stor dåse fx fra vafler eller modermælkserstatning og dekorer den med papir i kulørte farver og/eller billeder af konfirmanden.

Print eller tegn ting, som den unge er vild med fx fodbolde/computer/musikinstrumenter/heste osv. Lim nogle af tingene på dåsen og sæt resten på pinde.

Fold pengesedler i en ønsket form – find de mange gør-det-selv videoer på nettet.  Sæt pengesedlerne fast på pinde med tape.

Sæt alle elementerne på pinde op i dåsen og så er gaven klar.


Den tidskrævende – Paraplyen

 

 

 

Du skal bruge:

  • Paraply
  • Karton/papir
  • Ståltråd
  • Limstift
  • Penge

 

Brug en paraply – brugt eller ny. Find gerne en, der er lidt farverig eller dekorer den fx med posca tusch.

Klip 2-4 skyer og 12-24 regndråber ud af karton og sæt dem på ståltråd.

Regnskyer: Læg et stykke hvid karton dobbelt og klip en sky. Sæt 4 stykker stålstråd fast på den ene sky – 1 opad og 3 nedad. Sæt den anden side af skyen på. Lim regndråber på de 3 nedadgående stykker ståltråd.

Print billeder af konfirmanden ud, vælg en form fx cirkler, hjerter eller stjerner og klip billeder ud i denne form og sæt dem på ståltråd.

Fold pengesedler i en ønsket form – find de mange gør-det-selv videoer på nettet.  Vikl ståltråd omkring.

Folk paraplyen ud. Sæt skyer, billeder af konfirmanden og penge fast i kanten på paraplyen og i stængerne på tværs af paraplyen.


Den meget hurtige – Kassen



 

 

Du skal bruge:

  • Papkasse
  • Balloner
  • Skum/pakkedimser
  • Konfetti
  • Limstift
  • Penge

 

Find en papkasse i en passende størrelse. Dekorer kassen.

Idé 1: Folk pengesedler i en ønsket form – find de mange gør-det-selv videoer på nettet. Fx som stjerner.

Hæld skum/pakkedimser og konfetti i kassen og put de foldede pengesedler derned. Husk at tælle hvor mange, så konfirmanden får dem alle.

Idé 2: Rul pengesedler eller tag mønster og put dem ned i balloner. Tilføj evt. lidt konfetti fx fra hulmaskinen. Pust balloner op, bind dem og put dem i kassen. Konfirmanden skal nu knalde ballonerne for at få pengene.


 

Du kan også lave en buket af balloner, hvis du har helium til rådighed.

 

SE OGSÅ

Torvesalg

Kom til torvesalg, hvor der altid vil være skarpe priser og penge at spare! – Se oversigten her

Læs mere
Corona

Se hvad Corona virussen har af betydning for VestsjællandsCentret.

Læs mere
Studie-lounge

Studie-lounge er for alle studerende og kan bruges til gruppearbejde, lektie cafe eller fordybelse.

Læs mere